Let it be...




You and me


~Navn~

~Årstal~

~Bedste Irl.~

~Bedste Url.~

~Andet?~








~Emily~

~1996~

~Troels, Siiign, Baga, Chris og Skeem~

~Ibber, Elin, Miiicker og Donk~

~Spørg?~















Jeg har taget et valg.






Det hele startede godt, jeg troede det ville ende med en happy ending. En veninde skrev til mig, jeg opdagede at hun havde en tvillingebror. Det gippede lidt i mig, jeg blev interesseret. Hmm.. jeg ville gerne lære ham at kende. Jeg tjekkede hans profil, hans navn var Mathias. Han virkede som en dejlig person, 14 år. Jeg skrev med hans søster Dlara, dejlig pige. Jeg startede en samtale med Mathias; Hej J. Han svarede ikke så lang tid efter, ganske positivt. Han virkede som en person der kunne gøre mig glad. Han virkede interesseret i mig, og vi passede sammen som venner. Vi skrev i noget tid, og jeg fik hans msn. I starten skrev vi ikke så tit, men vi skrev da lidt.. Den dag hvor vi begyndte på vores ting var det sjoveste. Jeg var ikke så gode veninder med Dlara dér. Mathias og jeg skrev som om vi var kærester, han fik mig altid til at grine. Vi skrev; Skat, Nuller, Dejlige osv. Til hinanden, vi var jo bare venner, så det betød intet. Dog eftersom at vi skrev at vi elskede hinanden, blev jeg dog lidt lun på ham. Jeg børstede dog tanken væk som støv på mit ærme. Han boede 3 timer væk fra mig, men vi drømte sammen om at skulle være sammen en dag. Han erkendte en dag til mig at han var forelsket i mig og en anden - Mia. Han var flov, men jeg synes bare at det var vildt sødt. Han sendte en masse beskeder der varmede mig, men jeg var ikke forelsket som sådan. Han overøsede mig med komplimenter. Han var irriteret over hans eks og jeg følte mig vigtigere end hende. Vi lavede en aftale, for sjov vel.. Vi legede at vi var kærester for at hun skulle blive sur/jaloux. Det var sjovt, og vi glemte at hun også havde en ting. - følelser. Mh.. jeg skrev med ham dagligt, og han var ligesom en del af mig. Han gik tit til fest, og jeg var stolt over at kende én som ham. Jeg snakkede hele tiden om ham og Dlara, utroligt. Well… der var én gang hvor han for første gang sårede mig, dybt. Han havde været til fest hvor han havde snavet en pige, og selvom vi jo ikke var sammen følte jeg mig meget såret/krænket. Han var jo min? Det skete 2 gange hvor at han undskyldte sig med at han var fuld. Det var svært, men jeg stolede på ham. Han blev så senere kærester med en pige, Amalia. Jeg var ked af det, meget. Jeg fortalte ham hvor såret jeg var, egoistisk, ikke? Han mente at mine følelser var vigtigere end Amalia. Han slog op med hende for min skyld. Jeg opdagede hans planer og bad ham om at beholde sin kæreste da det var dumt at jeg skulle bestemme det. Han sagde at han faktisk ikke var så forelsket i hende. Jeg godtog det, og lod det ligge. Senere mødte jeg Amalia på Gsm, vi skrev lidt sammen, hun vidste ikke at jeg var Emily. Jeg kom ind på emnet Mathias og hun fortalte om Emily (mig). Jeg spurgte hvad hun ville gøre ved Emily, hvis hun var lige foran hende. Jeg forventede et vredt svar såsom; Jeg ville slå hende i ansigtet. Hun overraskede mig ved at skrive; Jeg ville sige hvor heldig hun er. Det rystede mig, og jeg fortalte hvem jeg var. Hun blev lidt chokeret, men hun var ikke vred. Inden min afsløring fortalte hun at han hele tiden snakkede om mig, at hun kunne se på ham at han var forelsket.. bare ikke i hende. Det gjorde ondt, fordi jeg aldrig kunne have et forhold til ham på den måde. Noget af det sjove ved at spille hans kæreste var også at skrive personligt med han eks(er). Jeg levede i en drøm hvor alting var bare for sjov. Hans søster, Dlara synes også at vi var sære, men vi nød det. En dag var han ude af den. Jeg spurgte hvad der var.. han fortalte at Dlara var stukket af hjemmefra. Det isnede i mig, og dér var jeg ikke på talefod med Dlara. Jeg tilbød min hjælp, jeg fik hans og hendes nr. Og jeg ringede til hende, med rystende hænder. Hun var kold. Mathias fortalte nogen dage senere at Dlaras bedsteveninde Michella var død i en bilulykke. R.I.P. Michella<3



Han kunne ikke få fat i Dlara, så jeg måtte jo fortælle hende om det. Hun nægtede at tage telefonen, så jeg måtte sende en sms. En forbandet sms. Hun troede i starten ikke på det, men det var desværre sandt. Utroligt. Dlara valgte at tage hjem for at kunne deltage i begravelsen. Stakkels pige. Mathias var glad for min hjælp og det styrkede os. Dog senere hen kom vi meget op at skændes. Han var jo så pigeglad, og jeg fandt ud af at min Matti var (er) en player. Han var til en fest hvor han snavede med en ældre pige der hed Lise. Jeg blev skuffet, igen. Jeg var bare blevet rigtigt forelsket i ham, og det samme gjaldt ham. Vi ville gerne kysse hinanden, vi var en slags NK. Jeg elskede ham jo, men vi skændtes næsten hver gang vi skrev sammen. Konstant, og det sled hårdt. Noget af det der var det værste var at han havde set et billede af mig, men jeg havde aldrig fået et tegn på hans eksistens udover hans skrift. Han kunne aldrig finde ud af at sende et billede, for ikke at tale om at ringe til mig. Altid udskylninger. Han var det jeg tænkte på om natten. Han var som en slags kæreste for mig. Jeg holdte mega meget af ham, og vi havde nogle gode tider sammen. Det der ødelagde vores forhold var.. En lille ting som at du aldrig kunne ringe. Du virkede ikke som om at du ville vise dig. Jeg blev nervøs.. hvem er du?





Fra: DimseMathias

Dato: 6. sep 2009 12:15

Emz, vil du gifte dig med mig? 8DD