heydude's dagbog

hm. sad og undrede mig over, hvorfor man ikke kan slette noget som helst på denne side. gider egentlig ikke blive mindet om hvordan jeg var for 3 år siden, det har jeg egentlig ikke brug for.

men ville egentlig bare sige noget, der vedrører alle. især alle de unge mennesker, der stadig prøver at finde sig selv og går og knokler med deres småbagataler. forhelvede man, der er så meget mere i verdenen, og i skal fandeme leve jeres liv. brug jeres tid fuldt ud med dem i elsker, husk jeres familie, fortæl dem, der er vigtige, at de ER vigtige. sæt pris på livet, for lige pludselig så er det slut. livet er kortere end man tror, og man skal virkelig leve det fuldt ud. ikke spild et eneste sekund på det forkerte. følge sit hjerte og lade kærligheden vise sig. man ved aldrig hvad i morgen bringer, og man ved aldrig, hvornår ens dage er talte.

^dette er skrevet for ære en ven, der levede sit fuldt ud, indtil livet blevet taget fra ham blot 17 år gammel..

jep, så er det tid til at tage i sommerhus i morgen. egentlig ikk noget, som jeg ser særlig meget frem til, men det kan jo ikk rigtig ændres nu. kommer hjem igen fredag også er der en uge til, at jeg skal på efterskole. det bliver vildt o

tja, det er egentlig ikk fordi, at jeg ønsker at tømme mit hjerte og tanker ud her, men lige nu føler jeg, at jeg har brug for at skrive, hvordan jeg det. jeg vil ikk skrive noget overdrevet jammerhalløj, men tror det vil hjælpe, hvis jeg for en gangs skyld sætter ord på tingene. jeg har været på ferie i en uge kun på samos - jeg boede hos en veninde og hendes græske far. det var bare livet dernede - men så var der den her fyr - som var halv græker og halv dansker, hvilket betyder, at han snakker dansk og har altid boet i danmark, men bare har besøgt grækenland hver sommmer - som jeg egentlig ikk havde tænkt så meget over den første tid, men de sidste par dage var alt bare heaven imellem ham & jeg. jeg skulle hjem, og han skulle blive - og bo der permanent! og nu savner jeg ham, ja det er vel klart - han gav mig den følelse indeni, som jeg virkelig så sjældent har fået. men nu begynder jeg at tvivle på om, han mente hvad han sagde til mig - har ikk hørt fra ham siden, bilder mig selv ind, at han har travlt - men hvad nu hvis det ikke er tilfældet? jeg synes nok bare det er svært alt sammen..

..hvor man virkelig fortryder noget, man har gjort? sådan har jeg det nu. jeg var i grækenland, og lige nu fortryder jeg virkelig, at jeg ikk bare blev der i stedet for at tage hjem. kan simpelthen ikk holde ud, at jeg ikk skal se alt det samme igen. og ikke ham /

så kom dagen jo - i går havde jeg sidste skoledag. det var en rigtig god dag trods nogle få svipsere, men ellers var det en helt fantastisk dag, som jeg aldrig vil glemme. heller ikk klassen for den sags skyld - vi vil holde sammen så som vi nu kan<3.
^ dog har det været lidt vedmodigt i dag, fordi nu ser man dem aldrig i sin hverdag mere. det er fucking trist.
men nu er der lige læseferie, eksamner+fester inden dimissionen, så vi får stadig tid sammen .

men omg, jeg er også træt nu. fik vel 4 timers søvn i nat, og skal op på arbejde kl halv 6 i morgen, så smutter sikkert snart til køjs, hvis jeg skal holde til i morgen, hvor der skal holdes 20-års for min bror. jeg glæder mig til at se ham, for han kommer hjem fra millitæret. weee.